Så er årets nyheder her!

Nu lancerer vi yderligere hele 29 nyheder og supplerer vores tidligere udbud så det egner sig til endnu flere anvendelsesområder. I årets sortiment finder du flere nye robuste arbejdslamper (Shine), en ny serie håndlamper (Illumine), en ny serie EX-klassificerede lamper til eksplosionsfarlige miljøer (Jet), LED-lister og lysskildpadder til at afmærke midlertidige arbejdsområder med og også kraftigere pandelamper. Sidst, men ikke mindst, en opgradering af vores kraftigste arbejdslampe, Starburst 16000, som nu fås med Bluetooth-styring.

Med vores viden omkring arbejdsbelysning og hvilken forskel den kan gøre, vil vi guide dig til at bruge lyset så det resulterer i såvel et bedre arbejdsresultat som i et bedre arbejdsmiljø. For at hjælpe dig har vi som tidligere inddelt sortimentet i tre segmenter: Power, Precision og Performance.

I Power-segmentet ligger fokus på styrke. Et godt eksempel på en Power-lampe er Starburst med 16000 lumen, som i år er opgraderet med appstyring via Bluetooth med funktionerne tænd/sluk, mulighed for at regulere lysstyrken samt timerfunktion via mobiltelefon. Power-segmentet er også blevet forstærket med Shine 4000 RE og Shine 8000 – to nye robuste og transportvenlige arbejdslamper med en særdeles kraftig almenbelysning. Shine 4000 RE har en driftstid på 7 timer via litiumbatteri, og med den indbyggede nødlysfunktion kan man arbejde en hel dag uden strøm. Sidste års Power-succes, Vapor 9000, er blevet videreudviklet og har fået en storebror i Vapor 13000, med kraftigere lys, men stadig med det samme bløde og blændfri lysbillede. Ny i segmentet er også Halo 1200 RE som nu er vores kraftigste pandelampe udstyret med zoomfunktion. En ekstra finesse er at lampen er en såkaldt hybrid, hvilket indebærer at det er muligt at benytte lampen med alkaliske batterier mens man oplader det normale batteri.

I Performance-segmentet, udformet til særligt store belastninger og barske arbejdsmiljøer, finder du i år fire nye håndlamper, Illumine 600, Illumine 700, Illumine 800 og Illumine 1000. Alle er genopladelige og ekstremt stødsikre. Vi har også Canopus 2400 RE, en ny praktisk arbejdslampe i samme serie med indstillelig lysstyrke og farvetemperatur for bedste farvegengivelse. Mareld Flash, som er bestselleren i dette segment, er videreudviklet med IP 65-klassificering hvor Flash 3000 RE er helt ny med større lysstyrke samt forsynet med lysdæmperfunktion i fire indstillinger. Foruden alt dette kommer vi med en pandelampe der hedder Peta 300 RE, en hybridlampe som kan bruges både med alkaliske batterier og et genopladeligt batteri som følger med. Det bedste ved denne pandelampe er driftstiden på hele 11 timer! Vi har også opgraderet Lysguiden fra en statisk side til en interaktiv applikation hvor du ved hjælp af tre valg kan klikke dig frem til den bedste lampe til opgaven.