Sådan holder du dig friskere hele arbejdsdagen igennem

Rigtig belysning hjælper dig ikke bare til at se bedre og lave færre fejl. Den er også et godt hjælpemiddel til at lykkes med at holde sig kvik og fokuseret hele arbejdsdagen.

For mange bygningsarbejdere og håndværkere er arbejdet forbundet med en række risici, hvor en lille fejl kan få stor indvirkning, ikke kun på arbejdet, men også på den der udfører det. Derfor gælder det om at lykkes med at holde sig skarp og fokuseret hele dagen, og det starter med at man lykkes med at holde sig frisk.

God almenbelysning

Arbejder du udendørs er der ofte en god grundbelysning, men indendørs er det ikke altid tilfældet. Derfor er det vigtigt ikke bare at belyse det areal hvor arbejdet skal udføres. Med supplerende almenbelysning får du dels et lysere miljø hvor du holder dig friskere, men du undgår i større udstrækning også skarpe skygger og kontraster på arbejdsarealet. Dette gør sig gældende ved præcisionsarbejde. Selvom du skal arbejde på et utrolig lille areal, har du brug for lys i hele rummet for at holde dig frisk. Ret gerne den supplerende belysning mod vægge og loft for at efterligne dagslys så godt som muligt.

Blændfrit lys

For ikke at skulle knibe øjnene sammen og udmatte øjne og hoved har du behov for stærkt lys, men uden at det blænder eller kaster skarpe skygger. Også blændinger og reflekser kan trætte øjnene og desuden forårsage fejl eller ulykker. Lamper med SMD-teknik eller lys fra flere retninger er derfor en god løsning.